august 22, 2022
Søvn er centralnervesystemets oplader
I dagens ekspertartikel har vi givet ordet til Ívar Dagsson, doktorograd i Osteopati, BS.c. i Fysioterapi og INS behandler.
Ívar Dagsson er ejer og stifter af Aarhus Osteopati, som i dag er at finde i Aarhus, Vejle og København. Vi har glædet os til at kunne give Ívar ordet her på bloggen, da han er garant for en masse spændende sundhedsfaglig viden.
I menneskekroppen har vi et centralnervesystem, som funktionelt kan opdeles i et nervesystem, som vi er herre over (somatiske nervesystem) og et nervesystem, som ikke er viljestyret (autonome nervesystem).
I hjernen fylder det autonome nervesystem 95% og i virkeligheden styrer og kontrollerer dette det somatiske nervesystem på trods af, at vi med viljen kan anvende det. Det autonome nervesystem skal forstås som et ”tænd og sluk system”, som balancerer mellem den sympatiske (kamp og flugt) og den parasympatiske (heling og fordøjelse) del af det autonome nervesystem.
I moderne tider kan det sympatiske nervesystem forstås som stress-systemet og det parasympatiske nervesystem som helings-systemet.
I løbet af dagligdagen aktiverer det sympatiske nervesystem udskillelse af stresshormoner, der fører os igennem arbejdsdagen og de gøremål, vi har på dagsordenen.
Når dagen er omme og vi er i trygge rammer, har spist og ligger os til at sove, så arbejder det parasympatiske nervesystem på at reparere den inflammation og de skader, vi har påført kroppen i løbet af dagen. Derudover renser det parasympatiske nervesystem op i hjernen og centralnervesystemet således, at vi er mentalt og fysisk friske dagen efter. Under selve søvnen, især de dybere faser af søvnen, er kroppens parasympatiske tilstand på sit højeste.
Søvnens faser
Søvn kan groft deles op i to hoved faser. Ikke-REM (Rapid Eye Movement) fasen og REM-fasen. Ikke-REM fasen er inddelt i 4 stadier:
1. Døsig stadie
2. Let søvn stadie
3. og 4. Dyb søvn stadie.
Derefter starter REM-fasen, som er det 5. stadie i søvnen, hvor centralnervesystemet er vågent, men hvor selve kroppen er i en dyb afslapning.
REM søvnen er det parasympatiske nervesystems dybeste fase, hvor hjernen sætter de oplevelser, man har haft igennem dagen, på plads – og det er også her, at hjernen arbejder på dens genopbygning, indlæring og hukommelse.
I REM søvnen er kroppen også bedst i stand til at aktivere immunforsvaret til at bekæmpe betændelse, inflammation eller andet, der hærger kroppen.
Vigtigheden af søvn
Idet søvnen sørger for hjernens og centralnervesystemets opbygning, indlæring og hukommelse, så har søvnen kolossal betydning for det mentale og fysiske velbefindende.
Under søvnen reparerer det parasympatiske nervesystem skader i kroppen og genopbygger energilageret i kroppen (metabolismen) således, at krops-, hjerne- og nervecellerne, der danner hele vævet i kroppen, igen kan blive udsat for sympatisk stress belastning igennem dagen.
Nyere søvnstudier viser, at nedsat eller forstyrret søvn har påvirkning på børns og voksnes indlæring og koncentration. Dårlig søvn medfører øget betændelsestilstand og inflammation i kroppen, hvilket kan påvirke kroppens evne til at bekæmpe livsstilssygdomme som fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Mekanismer for normal søvn
Søvn og søvnbehov er reguleret af kroppens autonome nervesystem herunder centralnervesystemet og hormonsystemet. Den vigtigste faktor, der afgør, hvor stort et menneskes søvnbehov er, er menneskets homeostase regulering. Med homeostase forstås det autonome nervesystems balancering mellem samtlige systemer i kroppen, eksempelvis regulering og balancen mellem hormon-, organ-, fordøjelse-, kredsløb- og de forskellige nervesystemer.
Derudover har hormonsystemet og hypothalamus at gøre med hypofysens aktivering af udskillelse af bl.a. melatonin fra koglekirtlen.
Melatonin, eller “mørkehormonet”, bliver frigivet ud i blodet, når øjnene registrerer mørke, hvilket aktiverer kroppens parasympatiske nervesystem og gør én søvnig.
Ovenstående er de naturlige mekanismer, der altid er til stede med mindre, der er forstyrrende problemstillinger i centralnervesystemet.
Mekanismer for forstyrret søvn
For menneske, der lider af udtalt søvnforstyrrelse, er en faktor i det autonome nervesystem altid tilstede; nemlig kronisk overaktivering af det sympatiske nervesystem.
Arousal, eller vågenheden i kroppen, er styret af centre i hjernen, som kaldes hjernestammen. Fra hjernestammen afgives der nervesignaler (gamma neuroner), som styrer kroppens tonus (spændstighed) i kroppen.
Det sympatiske nervesystem aktiverer dette system for at gøre kroppen mere parat til at klare stress. Flere lidelser og problemstillinger i hjernen kan stimulere overaktivering af det sympatiske nervesystem.
PTSD og ADHD er bl.a. nogle af de sygdomme, der skaber over-vågenhed i hjernestammen og det sympatiske nervesystem. Forskning viser, at et center i hjernen; amygdala, ligeledes kan forårsage overaktivitet i det sympatiske nervesystem hos raske mennesker.
Amygdala er hjernens angstcenter, som har den funktion at beskytte os imod at komme til skade eller komme noget til. Amygdala bygger på ubehagelige erindringer, chok og traumer. Amygdala er det center i hjernen, der får omdannet ængstelige tanker og bekymringer til en mere fysisk form.
Uro i kroppen, rastløshed, generelt ubehag i kroppen og udtalt tankemylder er ofte direkte forbundet med angstcenteret, hvilket også er de hyppigste årsager til, at raske mennesker døjer med søvnforstyrrelser.
Kugledynens indvirkning på søvnen
En kugledyne, som er en dyne med en ekstra tyngde sammenlignet med en almindelig dundyne, kan som blid massage velvære behandling give en ro over en krop, som er i en forøget sympatisk tilstand. Et vedvarende tryk på kroppen kan aktivere den proprioceptive sans (stillingssansen) og den taktile sans (berøring- og følesansen), som har en positivt feedback på centralnervesystemet og dermed nedsætter arousal (vågenheden) og gamma tonus (spændstigheden) i kroppen. Derfor kan en tyngdedyne med solid tyngde neurologisk og hormonelt forbedre børn og voksnes søvnkvalitet.
Ovenstående er bragt i samarbejde med & skrevet af:
Ívar Dagsson
Doktorgrad i Osteopati, BS.c i Fysioterapi, INS Behandler
www.aarhusosteopati.dk
Ívar Dagsson er ejer og stifter af Aarhus Osteopati, som i dag er at finde i Aarhus, Vejle og København. Vi har glædet os til at kunne give Ívar ordet her på bloggen, da han er garant for en masse spændende sundhedsfaglig viden.
I menneskekroppen har vi et centralnervesystem, som funktionelt kan opdeles i et nervesystem, som vi er herre over (somatiske nervesystem) og et nervesystem, som ikke er viljestyret (autonome nervesystem).
I hjernen fylder det autonome nervesystem 95% og i virkeligheden styrer og kontrollerer dette det somatiske nervesystem på trods af, at vi med viljen kan anvende det. Det autonome nervesystem skal forstås som et ”tænd og sluk system”, som balancerer mellem den sympatiske (kamp og flugt) og den parasympatiske (heling og fordøjelse) del af det autonome nervesystem.
I moderne tider kan det sympatiske nervesystem forstås som stress-systemet og det parasympatiske nervesystem som helings-systemet.
I løbet af dagligdagen aktiverer det sympatiske nervesystem udskillelse af stresshormoner, der fører os igennem arbejdsdagen og de gøremål, vi har på dagsordenen.
Når dagen er omme og vi er i trygge rammer, har spist og ligger os til at sove, så arbejder det parasympatiske nervesystem på at reparere den inflammation og de skader, vi har påført kroppen i løbet af dagen. Derudover renser det parasympatiske nervesystem op i hjernen og centralnervesystemet således, at vi er mentalt og fysisk friske dagen efter. Under selve søvnen, især de dybere faser af søvnen, er kroppens parasympatiske tilstand på sit højeste.
Søvnens faser
Søvn kan groft deles op i to hoved faser. Ikke-REM (Rapid Eye Movement) fasen og REM-fasen. Ikke-REM fasen er inddelt i 4 stadier:
1. Døsig stadie
2. Let søvn stadie
3. og 4. Dyb søvn stadie.
Derefter starter REM-fasen, som er det 5. stadie i søvnen, hvor centralnervesystemet er vågent, men hvor selve kroppen er i en dyb afslapning.
REM søvnen er det parasympatiske nervesystems dybeste fase, hvor hjernen sætter de oplevelser, man har haft igennem dagen, på plads – og det er også her, at hjernen arbejder på dens genopbygning, indlæring og hukommelse.
I REM søvnen er kroppen også bedst i stand til at aktivere immunforsvaret til at bekæmpe betændelse, inflammation eller andet, der hærger kroppen.
Vigtigheden af søvn
Idet søvnen sørger for hjernens og centralnervesystemets opbygning, indlæring og hukommelse, så har søvnen kolossal betydning for det mentale og fysiske velbefindende.
Under søvnen reparerer det parasympatiske nervesystem skader i kroppen og genopbygger energilageret i kroppen (metabolismen) således, at krops-, hjerne- og nervecellerne, der danner hele vævet i kroppen, igen kan blive udsat for sympatisk stress belastning igennem dagen.
Nyere søvnstudier viser, at nedsat eller forstyrret søvn har påvirkning på børns og voksnes indlæring og koncentration. Dårlig søvn medfører øget betændelsestilstand og inflammation i kroppen, hvilket kan påvirke kroppens evne til at bekæmpe livsstilssygdomme som fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Mekanismer for normal søvn
Søvn og søvnbehov er reguleret af kroppens autonome nervesystem herunder centralnervesystemet og hormonsystemet. Den vigtigste faktor, der afgør, hvor stort et menneskes søvnbehov er, er menneskets homeostase regulering. Med homeostase forstås det autonome nervesystems balancering mellem samtlige systemer i kroppen, eksempelvis regulering og balancen mellem hormon-, organ-, fordøjelse-, kredsløb- og de forskellige nervesystemer.
Derudover har hormonsystemet og hypothalamus at gøre med hypofysens aktivering af udskillelse af bl.a. melatonin fra koglekirtlen.
Melatonin, eller “mørkehormonet”, bliver frigivet ud i blodet, når øjnene registrerer mørke, hvilket aktiverer kroppens parasympatiske nervesystem og gør én søvnig.
Ovenstående er de naturlige mekanismer, der altid er til stede med mindre, der er forstyrrende problemstillinger i centralnervesystemet.
Mekanismer for forstyrret søvn
For menneske, der lider af udtalt søvnforstyrrelse, er en faktor i det autonome nervesystem altid tilstede; nemlig kronisk overaktivering af det sympatiske nervesystem.
Arousal, eller vågenheden i kroppen, er styret af centre i hjernen, som kaldes hjernestammen. Fra hjernestammen afgives der nervesignaler (gamma neuroner), som styrer kroppens tonus (spændstighed) i kroppen.
Det sympatiske nervesystem aktiverer dette system for at gøre kroppen mere parat til at klare stress. Flere lidelser og problemstillinger i hjernen kan stimulere overaktivering af det sympatiske nervesystem.
PTSD og ADHD er bl.a. nogle af de sygdomme, der skaber over-vågenhed i hjernestammen og det sympatiske nervesystem. Forskning viser, at et center i hjernen; amygdala, ligeledes kan forårsage overaktivitet i det sympatiske nervesystem hos raske mennesker.
Amygdala er hjernens angstcenter, som har den funktion at beskytte os imod at komme til skade eller komme noget til. Amygdala bygger på ubehagelige erindringer, chok og traumer. Amygdala er det center i hjernen, der får omdannet ængstelige tanker og bekymringer til en mere fysisk form.
Uro i kroppen, rastløshed, generelt ubehag i kroppen og udtalt tankemylder er ofte direkte forbundet med angstcenteret, hvilket også er de hyppigste årsager til, at raske mennesker døjer med søvnforstyrrelser.
Kugledynens indvirkning på søvnen
En kugledyne, som er en dyne med en ekstra tyngde sammenlignet med en almindelig dundyne, kan som blid massage velvære behandling give en ro over en krop, som er i en forøget sympatisk tilstand. Et vedvarende tryk på kroppen kan aktivere den proprioceptive sans (stillingssansen) og den taktile sans (berøring- og følesansen), som har en positivt feedback på centralnervesystemet og dermed nedsætter arousal (vågenheden) og gamma tonus (spændstigheden) i kroppen. Derfor kan en tyngdedyne med solid tyngde neurologisk og hormonelt forbedre børn og voksnes søvnkvalitet.
Ovenstående er bragt i samarbejde med & skrevet af:
Ívar Dagsson
Doktorgrad i Osteopati, BS.c i Fysioterapi, INS Behandler
www.aarhusosteopati.dk